Facaderens
Det er det første du ser. Det er også det første dine kunder eller gæster ser. En algebefængt facade, der byder alle velkommen.
Det er ikke ualmindeligt at alger, mos og skidt over tid sætter sit tydelige præg på facaden. Nordvendte facader er særligt udsatte. Kønt er det ikke.
Facaderens eller algebehandling?
I nogle tilfælde kan en algebehandling af et udsat område være tilstrækkeligt. Det er eksempelvis nok, hvis du har været tidligt ude og ønsker at bekæmpe væksten, så snart den anes på facaden. Dette er en god løsning, da du på den måde sparer penge og bevarer en præsentabel ejendom.
En algebehandling vil dog først vise sit værd efter nogen tid. Behandlingen skal først have lov til at virke, hvorefter regn og sol skal gøre sin del.
En facaderens giver derimod et hurtigt resultat, og kan efterfølgende kombineres med imprægnering/overfladebehandling der forhindrer fugt og vandindtrængning, og derved begrænser alger, skimmel og anden begronings levevilkår.
Algebehandling af facade
Ved en algebehandling forstås det at ejendommens facade påføres en blanding af vand og algebekæmpelsesmiddel. Midlet går til angreb på de synlige alger samt de algesporer der gemmer sig i overfladen, men ikke umiddelbart er synligt for det blotte øje.
I mange tilfælde vil en algebehandling være tilstrækkelig, hvis facaden blot er plaget af algevækst. Det fjerner dog ikke trafikfilm, skidt og lignende. Algerne dør hurtigt, men hvornår facaden ser ren ud, afhænger af regn og vind.
Rensning af facade
For at få et omgående resultat og for at få fjernet trafikfilm, skidt, alger med mere i overfladen, kan vi tilbyde en effektiv, men nænsom rens af facaden. Er facaden ramt af tags og graffiti, så se graffitirens.
Facaderens skal udføres med hensyn til overfladen der arbejdes med. Desværre ser vi at mange virksomheder blot fokuserer på hvor mange bar de kan rense med. Vi arbejder altid med lavest mulige tryk for at opnå det ønskede resultat, så overfladen ikke tager unødig skade.
Når vi besigtiger din ejendom, vil vi naturligvis forklare hvad det nødvendige omfang af en rens vil være for jeres facade.
Hvorfor vælge facaderens?
Det første argument er naturligvis facadens udseende. Du vil med en renset og præsentabel facade sende et positivt signal, og give et godt førstehåndsindtryk over for gæster og mulige kunder.
Alger, mos og lav er først og fremmest et kosmetisk problem. Det klima vi har i Danmark, giver på mange måder optimale vækstbetingelser, og det er derfor en udfordring du tvinges til at tage stilling til før eller siden. Jo før du bekæmper begroningen, desto nemmere og billigere vil en behandling være.
Det er på flere måder en investering at vælge facaderens. Men det betaler sig altid ind, hvad enten det er i flere gode kundeoplevelser eller en facade, der ser velholdt ud.

Imprægnering af facade
Efter rens af facaden anbefaler vi, at facaden efterfølgende behandles med en imprægnering. En imprægneret facade vil det hindre fugt og vandindtrængen samt vanskeliggøre begroning og misfarvning af alger, smuds, sort skimmelsvamp og andre uønskede urenheder i overfladen.
Imprægneringen er et tilvalg, og vi fortæller gerne, om den giver mening for netop din facade.
Vi fortæller gerne, hvilket produkt vi bruger til imprægneringen, når vi giver tilbud.
Løbende vedligehold
Ønsker du en løbende behandling af den vækst, der opstår på facaden, lægger vi efter hver behandling et tilbud på den næste i postkassen, så du selv kan tage stilling.
Til behandlingen benytter vi naturligvis kun godkendte, miljøvenlige produkter.
Du binder dig ikke til noget abonnement.
Vil du have et tal på det? Indhent et uforpligtende tilbud på facaderens, eller se også algebehandling af tag, hvis taget har fået samme grønne skær.