Privatlivspolitik

Senest opdateret 27. oktober 2026

Her kan du læse, hvilke oplysninger Glad Rens får om dig, hvad vi bruger dem til, og hvilke rettigheder du har.

Hvem er ansvarlig for dine oplysninger?

Glad Rens ApS er dataansvarlig for de personoplysninger, vi får via gladrens.dk, telefon og e-mail.

Glad Rens ApS
CVR 40192417
Søborg Hovedgade 23, 2870 Dyssegård
Tlf. 30 46 20 00
E-mail: info@gladrens.dk

Hvilke oplysninger får vi om dig?

Ud over de tekniske oplysninger, enhver browser sender til en hjemmeside (for eksempel din IP-adresse), får vi kun de oplysninger, du selv giver os. Beder du om et tilbud via en formular på siden, sender du os nogle af disse oplysninger:

  • navn
  • adresse og postnummer
  • e-mail og telefonnummer
  • hvilken ydelse du ønsker, og eventuelt mål i meter eller kvadratmeter
  • din besked

Ringer eller skriver du til os, får vi de oplysninger, du giver i samtalen eller i din e-mail. Vi beder ikke om CPR-nummer eller andre følsomme oplysninger, og du bør ikke skrive dem i en besked.

Du bestemmer selv, hvad du vil give os. Uden navn, adresse og en måde at kontakte dig på kan vi dog ikke give dig et tilbud eller udføre opgaven.

Hvad bruger vi oplysningerne til?

  • at svare på din henvendelse og give dig et tilbud
  • at aftale, udføre og fakturere opgaven
  • at føre regnskab, som bogføringsloven kræver
  • at give dig et tilbud på næste behandling, når vi har udført en opgave hos dig – som et tilbud i din postkasse

Vi sælger ikke dine oplysninger, og vi sender ikke nyhedsbreve.

Hvad er retsgrundlaget?

  • Tilbud og opgaver: databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b – behandlingen er nødvendig for at indgå og opfylde en aftale med dig.
  • Regnskab: artikel 6, stk. 1, litra c – vi har pligt til det efter bogføringsloven.
  • Tilbud på næste behandling: artikel 6, stk. 1, litra f – vores legitime interesse i at tilbyde vores kunder at få opgaven gentaget. Du kan altid sige nej tak.
  • Drift og sikkerhed af hjemmesiden (din IP-adresse i webhotellets logfiler og sikkerhedstjek, og når skrifttyper hentes fra Google): artikel 6, stk. 1, litra f – vores legitime interesse i, at siden virker og er beskyttet mod misbrug.

Hvor længe gemmer vi oplysningerne?

  • Henvendelser, der ikke bliver til en opgave, sletter vi, når vi ikke længere skal bruge dem til at besvare dig.
  • Oplysninger om udførte opgaver, fakturaer og regnskab gemmer vi i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, de hører til, som bogføringsloven kræver.
  • IP-adresser i webhotellets logfiler og sikkerhedstjek gemmes kun, så længe de skal bruges til drift og sikkerhed, og slettes derefter automatisk.

Hvem får adgang til oplysningerne?

Vores hjemmeside og e-mail ligger hos Simply.com, som behandler oplysningerne på vores vegne som databehandler. Derudover giver vi kun oplysninger videre, når loven kræver det, for eksempel til Skattestyrelsen.

Bruger gladrens.dk cookies?

Nej, ikke til statistik eller markedsføring – derfor viser siden heller ikke et cookiebanner. Den eneste cookie, du kan møde, er en sikkerhedscookie fra vores webhotel, Simply.com. Den sættes kun, hvis webhotellet skal tjekke, at du ikke er en robot, og den udløber efter et døgn.

Sidens skrifttyper hentes fra Google Fonts. Når din browser henter dem, får Google din IP-adresse. Det sker uden cookies, og vi får ingen oplysninger om dig fra Google. Google LLC ligger i USA. Overførslen sker på grundlag af EU-Kommissionens afgørelse om EU-U.S. Data Privacy Framework, som Google LLC er certificeret under.

Klikker du på vores link til Facebook, forlader du gladrens.dk, og så gælder Facebooks egne regler.

Hvilke rettigheder har du?

Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, og til at få forkerte oplysninger rettet. Du kan også bede os om at slette dine oplysninger, begrænse brugen af dem, gøre indsigelse mod brugen og få dem udleveret i et almindeligt format. Nogle oplysninger skal vi dog gemme efter bogføringsloven.

Vil du ikke have tilbud på næste behandling, så sig det til os – så stopper vi.

Skriv til info@gladrens.dk eller ring på 30 46 20 00, hvis du vil bruge dine rettigheder.

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet.